De senere år har de fleste danskere stiftet bekendtskab med tidens nye krav til, hvordan vi behandler vores affald. Har man lidt grå hår på hovedet, kan man måske huske, hvordan alt affald blev samlet og afleveret på store lossepladser, hvor det blev dækket med jord og overladt til naturen at nedbryde det. Resultatet var ofte forurening af grundvand, søer, åløb og have, og derfor gik vi efterhånden væk fra denne metode til at komme af med vores affald på.
Danmark udviklede sig til at være foregangsland inden for affaldsforbrænding, idet vi byggede store forbrændingsanlæg, hvor affald blev afbrændt og omdannet til varme og elektricitet. Og nu har vi så taget det næste skridt ind i, hvordan affald kan blive til en ressource – nemlig ved at forbrænde mindre og sortere mere i fraktioner, der kan genanvendes.
I dag sorterer de fleste i restaffald, glas, metal, papir og plast – men inden for få år skal vi sortere endnu mere – i op til 10 forskellige fraktioner hjemme på vores adresse. Målet er at genanvende så meget som muligt, så vi ikke skal bruge for mange af det, man kalder jomfruelige ressourcer, altså nye materialer og råstoffer.
Noget er mere vigtigt end andet
Ikke alle typer af affald er lige vigtige at sortere og genanvende. Noget er mere værdifuldt end andet, og noget affald kan for eksempel spare meget energi, hvis man kan genanvende det i stedet for at fremstille nye materialer. Det gælder eksempelvis aluminium, som er meget kostbart og energitungt at fremstille. Kan man indsamle øldåser og andre emballager af aluminium og genanvende dette, belaster vi miljøet meget mindre, end hvis vi skal fremstille nyt aluminium af jomfruelige råstoffer fra naturen.
De fleste danskere støtter tankerne om at sortere affald og tager opgaven alvorligt. Nogle er dog mindre interesserede i dette, så nogle gange blandes de forskellige typer affald sammen i affaldsspandene, så det må kasseres og ryge til forbrænding i stedet for at blive genanvendt.