Det er som om, at der i øjeblikket blæser nye vinde over den ganske verden. Befolkninger i alverdens lande synes at have indset, at den nuværende ubæredygtige kurs ikke kan fortsætte. Denne indsigt burde nok være opnået for mange år siden, men “bedre sent end aldrig”, som man så korrekt siger det.
Verden over installeres der nu vindmøller og solceller. Ja selv i folks biler installeres der Solfilm, og solceller på toppen af taget. Det er som om vi alle har indset, at vi skal til at sadle om.
Alverdens dyrearter er truede. Det skyldes primært ødelæggelsen af deres leveområder. Herunder de store skove. Også i Danmark står det skidt til, hvor kun 14% af arealet er dækket af skov. Meget af det er endda produktionsskov, og her er der ikke ret meget plads til artsrigdommen.
Så vi skal have meget mere skov, og det skal være urørt, en stor del af det. Således lyder målsætningen, og flere og flere bakker heldigvis også op om det.
Når vi som art tilsyneladende nu sadler om, så gør vi det nok fordi vi har indset, at det ikke er fordelagtigt at give en verden videre, som ikke er grøn og bæredygtig. Vi ønsker nok alle inderst inde, at der også om flere hundrede år er masser af flotte arter at beskue, og vilde skove at betræde.