Siden 1800 tallet, har professorer og forskere advaret os om klimaforandringerne og dens konsekvenser, dem har vi blindt ignoreret. Dette er selvfølgelig også skyld i at vi er så sent ude når man snakker om at gøre noget ved problemerne. Vi har på forhånd vidst at problemerne ville opstå hvis vi bare havde lyttet til diverse forskere inden for emnet.
Vi er dog endelig nået til et punkt, hvor det ser ud til de fleste lande i verden, er klar til at gøre en forskel. Om forskellen er lille eller stor, er de selv de mindste forbedringer i systemet, der er med til at gøre en forskel i det lange løb. Man ser også eksempler på byer som gør langt mere end de egentligt er blevet stille til ansvar for
Amerika og Asien er endelig begyndt at gøre noget ud af disse trusler, da man nemt kan forestille sig hvilke katastrofale følger det ville have, hvis deres kystliggende megabyer, gik under vand. Og selvom disse stormagter endelig er begyndt at gøre noget, er det stadig op til os som almindelige borgere at støtte op om klimaforandringerne og hjælpe til hvor vi kan. Det kunne meget vel være et af de største problemer menneskeheden har været udsat for.
Man kan kun forestille sig hvor svært det må være for naturen når der lige pludseligt findes millioner af fabrikker som 24 timer i døgnet pumper affaldsstoffer ud i systemet, kontra flere tusinder år tilbage hvor det hovedsageligt kun var affaldsstoffer fra dyrene selv der blev udledt i systemet. Her skal man også huske på at mange af dyrene levede af disse affaldsstoffer og selv sørgede for at nedbryde dem. Der findes materialer som tager flere 100 år for naturen at nedbryde på egen hånd, hvis ikke mere.