Klimaet er i krise. Det er der ingen reel videnskabelig debat om længere, og sandheden er, at der faktisk ikke har været det i årtier. Det står nu ganske klart for alle, at der skal “nye boller på suppen”, og at menneskets ubæredygtige levevis skal ændres radikalt. Heldigvis er der tegn på, at en positiv udvikling er undervejs, og der er rent faktisk også en del du selv kan gøre for at styrke klimaet. I artiklen her kan du se nogle eksempler på hvad du blandt andet kan gøre. Du vil også opdage, at der ikke kræves meget af dig, hvis du vil være med til at styrke klimaet.
Indtænk klimaet i din bolig
Rigtig mange danskere lever fortsat her i det 21. århundrede i relativt dårligt isolerede boliger. Det er skidt for indeklimaet, pengepungen samt ikke mindst klimaet. Vil du gerne have et bedre indeklima, spare penge og samtidig styrke klimaet? Så få energioptimeret din bolig. Det kan næsten ikke gå hurtigt nok. Indtænk også naturlige materialer ind i ligningen, såsom ved at benytte et lækkert uldtæppe til at holde dig varm om vinteren. Så kan du skrue lidt ned for termostaterne, og dermed spare yderligere på varmeregningen.
Fra politisk side anspores vi til at energioptimere. Se blot på det såkaldte håndværkerfradrag, hvor du kan trække en stor del af arbejdslønnen til håndværkerne fra i skat. Det gør det endnu mere attraktivt at energioptimere boligen, så hvad venter du på? Kom i gang med det samme ved at indhente tilbud fra flere forskellige håndværkere. Du kan blandt andet få isoleret ydervægge, få udskiftet vinduer og døre eller få opsat solceller og varmepumper. Alt sammen ting der bidrager til den fælles indsats for et styrket klima.
Reducér dit kødindtag eller drop det totalt
En anden ting der virkelig batter i klimaregnskabet, er hvis du reducerer dit kødindtag, eller ganske enkelt dropper det totalt. Ingen siger dog, at du skal stoppe helt med at spise det. Blot det at du reducerer dit indtag gør en kæmpe forskel. Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande, og vi producerer ufatteligt meget kød. Der er ingen reel videnskabelig debat om, at dette er uholdbart i forhold til klima og miljøhensyn. At der samtidig er masser af lækker mad at indtage fra planteriget er blot et plus.
Lav om på dine vaner i det daglige
Har du virkelig behov for at tage bilen, blot fordi du skal en kilometer eller to hen til bageren for at købe rundstykker? Du kan garanteret tage turen på gåben i stedet. Så sparer du klimaet for CO2 fra din bil, og du får samtidig lidt ekstra motion. Det er vist hvad man på godt dansk må kalde rent “win-win”.