15 til 35, kilometer over jordens overflade, findes der en gas art, som kaldes Ozon, denne gas findes hele vejen rundt om jorden.
Ozon gassen virker som en barriere for jorden. Den beskytter mod ultraviolet bestråling fra blandt andet solen.
Forurening har forsaget dette ozon lag til at mindskes, som udsætter liv på jorden, for farlig bestråling. Det er ligeledes blevet bevist at beskadigelse på ozonlaget, over en længere periode kan beskadige os på planeten. Immunforsvaret bliver svækket, og det bliver mere hyppigt at udvikle hudkræft. Ligeledes bliver dyrelivet reduceret i havet.
Jordens atmosfære, består af 6 lag. Det andet lag, kaldes stratosfæren, består blandt andet af ozon laget. Ozon laget er lavet af et meget aktivt molekyle kaldet Ozon, som indeholder 3 oxygen atomer. Ozon er et sporegas i atmosfæren, og der er kun omkring 3 molekyler af ozon, per 10 millioner molekyler af luft. Trods dette gør ozon stadig et vigtigt arbejde.
Ozon fungere som jordens solcreme, og absorbere omkring 98% af skadelige ultraviolet stråling.
Problemet
Men ozonlaget er blevet tyndere. Kemikalierne som kaldes Chloro-flouoro-carbon, eller CFC, Forurener Ozonlaget, og er det primære problem i ozonlagets nedbrydelse.
Et CFC molekyle, som indeholder elementerne, Karbon, Klorin, og Florin. CFC er for det meste forsaget af nedkølings og plastik produkter. Når CFC er udsat for ultraviolet bestråling i luften, nedbryder de sig selv, og molekylerne falder fra hinanden. Klorinen reagerer med oxygen molekylerne i ozonlaget, og river oxygen molekylerne fra hinanden.
Misforståelse
Der er forskellige skadet steder på ozonlaget, de er ofte blevet kaldt Ozonhuller, men dette er misledende.
Ozonlaget er mere ligesom et plaster, med de tyndeste steder, nær vores poler.
Ozonlaget særligt omkring Antarktis, er blevet forurenet siden midt 1980’erne.
Her i regionens lave temperatur, sætter det farten op, for dannelsen af CFC, som hjælper til med ozonlagets nedbrydelse. Omkring 90% af det nuværende CFC i luften, er forsaget af industrielle lande, fra den nordlige halvkugle. I 1989, bandlyste Montreal-protokollen substanser som resulterede i CFC stoffer. Siden da, er antallet af klorin, og andre stoffer farlige for ozonlaget faldende. Montreal-protokollen, er en international aftale, som blev underskrevet med henblik på at sænke udslippet af CFC gasser. Den blev i 1992 underskrevet af Danmark, den er af nogen betegnet som den mest succesrige internationale aftale til dato. Selvom det er en meget succesfuld aftale, har nogle af affaldsstofferne stadig en nedbrydningstid på over 100 år, og der vil derfor stadig opstå problemer ud i fremtiden når disse produkter begynder at nedbryde sig selv.
Videnskabsmænd spår, at antallet af klorin, vil falde til sit naturlige niveau, på omkring 50 år. Når det sker vil ozonlags hullet ved Antarktis mindskes og naturen vil arbejde mod en mere naturlig balancering af stofferne.
